Info vedr. Djursland biogasanlæg
Lokal forankring er vigtig
Når der skal bygges et biogasanlæg i et område, spiller den lokale forankring en stor rolle.
Da det er landmændene, der skal levere langt størstedelen af biomasserne, er det vigtigt at de er en væsentlig del af projektet. Det kan enten være via en form for ejerskab, involvering i selve processen omkring projektet, via tilbagebetaling for de forskellige biomasser, eller alle tre dele.
Vi ser meget gerne at landmændene er involverede i så meget som muligt, da en større involvering utvivlsomt vil give større forståelse for processen.
Omkring 100 landmænd med endnu flere bedrifter (nogle ejer mere end en) er allerede gået sammen i leverandørforeningen ”Djurs Biogas”. Det viser et meget stort behov for et biogasanlæg af denne kaliber og synliggør at landmændene på Djursland er klar til at levere på ønsket om grøn omstilling af det danske landbrug.
Projektets historie
Landbruget på Djursland har i de sidste cirka 20 år forsøgt at få etableret et biogasanlæg. Af mange forskellige årsager er dette ikke lykkedes. Der er har været placeringer i spil i både Norddjurs og Syddjurs kommune. I Syddjurs var der i 2012 fx fundet 10 mulige placeringer, men efter diverse behandlinger og høringer, blev alle disse kasseret. Også i Norddjurs var man i gang, men heller ikke dette lykkedes.
Der ligger i dag ét biogasanlæg på Djursland – det eksisterende gårdbiogasanlæg ved Nimtofte. Et anlæg som har været i drift i 23 år og som løbende er udvidet og moderniseret. Anlægget er veldrevet og producerer el til elnettet, og overskudsvarme bliver anvendt som fjernvarme til Nimtofte, Lübker Golf Resort og Ramten. I 23 år har der ingen klager været ift. driften af anlægget, hvilket bl.a. skyldes en utrolig stor opmærksomhed og fokus på, at alting kører korrekt, ligesom der tages alle de hensyn som er nødvendige i forhold til naboer.
For at udnytte muligheden for at inddrage en af de største spillere indenfor landbrug, maskinstation og grøn energi på Djursland, Brdr. Thorsen I/S, henvendte landmændene på Djursland sig for at udnytte mulighederne i et sådant samarbejde.
Dette førte til at Brdr. Thorsen ansøgte Norddjurs og Syddjurs Kommuner om i samarbejde at finde en placering til projektet. De to kommuner har nu lavet et forståelsespapir som definerer samarbejdet mellem de to kommuner og hvem der styrer processen.
Biogas er godt for klimaregnskabet
Et biogasanlæg sparer vores samfund for store mængder CO2. Når husdyrgødning og andre organiske biomasser behandles i et biogasanlæg, så vil store mængder metan, CO2 og lattergas blive opsamlet og anvendt. Således fjernes enorme mængder drivhusgasser som ellers ville påvirke natur og klima omkring os.
Når man skal beregne besparelsen af CO2 på et biogasanlæg, så bruger man en skabelon som er defineret af Naturstyrelsen. På denne måde sikrer man at der kun er én måde at beregne det på, så ikke der kan sås tvivl om rigtigheden af denne besparelse.
I beregningen indgår forhold som fx; reduceret metanfordampningmetan fordampning fra gylle på marken, egetforbrug af el, transport af biomasser, emission fra gasopgradering samt forbrug af energi til processen. Når beregningen er foretaget, fremkommer der en netto-besparelse.
I dette projekt lyder CO2 besparelsen på 136.000 ton – hvert år. Til sammenligning svarer det til den samlede årlige udledning fra Danmarks 6. største industrielle udleder.
Der spares altså minimum 136.000 ton CO2 hvert år, selv når der indregnes energiforbrug, transport af biomasser osv. Et tal der virkelig flytter noget i enhver kommunes CO2 regnskab når der kigges på 2030 klimamål.
Kombineres biogasanlægget med produktion af el fra sol og vind, så der kan laves Power-to-X eller der udnyttes andre former for CO2-reducerende tiltag som fx. produktion af lagerstabilt biokul, så øges CO2-besparelsen markant.
Store synergier kan udnyttes
I fremtidens energisystem er det vigtigt at få de forskellige dele af energiforsyningsarter til at spille sammen og understøtte hinanden for på den måde at udnytte energien optimalt. Det kan fx ske ved at udnytte overskudsvarme fra industriproduktion til opvarmningsformål. Det kaldes sektorkobling.
Biogasanlæggets placering er vigtig for at opnå forskellige synergier blandt andet muligheden for sektorkobling med fx:
- Fjernvarme
- Grøn solcellestrøm
- Grøn strøm fra vindmøller
- Jo flere synergier og muligheder for sektorkoblinger, der kan medtages i et så stort projekt, jo bedre vil det samlede projekt være. Således vil en mulighed for grøn solcellestrøm rykke betydeligt ved den grønne profil på anlægget. Jo grønnere profil, jo større samlet afregning kan føres tilbage til landbruget og jo mere CO2 kan der spares hvert år.
Dette gør sig også gældende for levering af grøn overskudsvarme til fjernvarme områder.
Biogasanlægget skåner vandmiljø og grundvand
Et biogasanlæg gør vandmiljøet bedre – det er fakta!
Når den rå og friske gylle fra landmanden anvendes i et biogasanlæg, bliver gødningen i gyllen lettere for planterne at optage. Det kvælstof som findes i gyllen og som planterne har behov for til at vokse, skifter form fra bundet til ikke-bundet, når det bearbejdes i et biogasanlæg. Faktisk kan man på markerne se forskel på kornet og græsset, om det har fået biogasgylle eller ej. Det er mere grønt og vokser hurtigere, når det har fået gylle fra et biogasanlæg.
Når gødningen er nemmere tilgængelig for planterne, så når de at bruge mere af det. Derfor udvaskes der mindre kvælstof til steder, hvor vi ikke ønsker det – fx i åer og vandløb.
Derfor er et biogasanlæg godt for vores vandmiljø – vi reducerer udvaskning af kvælstof til vandmiljøet og vi sparer på den totale mængde gødning, der skal tilføres fra fx kunstgødning. Samtidig sørger vi for at planterne vokser bedre på en mere naturlig gødning som stort set er lugtfri.
Trafikken til og fra anlægget
Trafikken til og fra biogasanlægget vil langt overvejende være lastbiler som fragter gylle eller biomasse frem og tilbage. Derudover vil der undtagelsesvis forekomme trafik med traktor og vogn, almindelige personbiler til ansatte, servicefolk o.l.
I projekter som dette regnes trafik altid på ”worst case” niveau iflg. PlanEnergi og Renew Energy som er vores rådgivere på projektet. På denne måde kan myndighederne sikre, at forholdene er overholdt til mere end punkt og prikke, når der skal gives en godkendelse til et sådant projekt.
Som eksempler kan nævnes:
- Beregningerne tager udgangspunkt i 30% mere biomasse til ensilering, end der faktisk er plads til der, hvor plansiloen skal ligge
- Beregningerne tager udgangspunkt i køretøjer, som kan laste det mindste læs gylle/biomasse, og dermed ville skulle køre flere gange.
Trafikberegningen i dette projekt viser, at der behov for 226 kørsler dagligt med biomasse/gylle, 6 dage om ugen. Derudover er der behov for 24 daglige kørsler med flydende gas. I alt 250 daglige kørsler, 6 dage om ugen.
Central placering er afgørende
Det er afgørende for projektet, at placeringen af biogasanlægget er midt i det opland, hvor der skal hentes biomasse for at holde antallet af lastbilkørsler på et minimum.
På denne måde sikrer vi, at den trafik, der vil være til biogasanlægget, mindsker den trafik som ellers normalt ville være i de områder, hvor biomassen alligevel skal flyttes i forbindelse med fordeling af gylle, udbringning af husdyrgødning og erstatning af kørsel med gyllevogne, som nu bliver kørt mere effektivt med lastbil.
Klimakataloget for virkemidler i landbruget, opgør at kørslen med biomasser er 3-5 gange mere effektiv når det gøres med lastbil ift. med traktor.
Lugtfri transport af gylle
Når gyllen skal transporteres fra landmanden til biogasanlægget, foregår det i tankvogne på lastbiler. Rør og tank er monteret med ventiler som kan lukkes, så det sikres at både gyllen og lugten forbliver i tanken, når lastbilen kører fra landmanden til vores biogasanlæg.
Det er altså kun indersiden af tanken og rørene, der er i kontakt med gyllen – hvilket holder lugten inde i tanken.
Når lastbilen ankommer til vores biogasanlæg, kører den direkte ind i aflæsserhallen. Her kobler vi tanken til vores hermetisk lukkede anlæg. Vores aflæsserhal er bygget, så der skabes konstant undertryk i hallen. Dermed kan vi så at sige styre, hvilken vej vinden blæser inde i hallen. Ved hjælp af undertrykket i hallen sørger vi for, at al luft i hallen bliver ført til et lugtfilter. Her renses luften, så der ikke er nogen lugt tilbage. Herfra bliver den lugtfri luft ført via en 50 meter høj skorsten og ud i det fri i den højde.
Når lastbilen er færdig med at læsse gylle af, kobler vi den på et andet system i aflæsserhallen. Her bliver der fyldt gylle på lastbilen, som har været en tur gennem biogasanlægget og nu er afgasset og stort set lugtfri. Det er denne gylle, der køres retur til landmanden og som så spredes på markerne.
Samtidig med at der læsses gylle af og på lastbilen, vasker chaufføren lastbilen med vand og desinficerende sæbe udvendigt. Det sikrer, at lastbilerne er pæne og rene – og ikke mindst, fri for bakterier.
På biogasanlægget modtager vi ikke gylle, der transporteres via traktor. Det kommer heller ikke til at ske i fremtiden.
Transport af fast biomasse
Den faste biomasse, der skal bruges på biogasanlægget, består primært af dybstrøelse, græs, halm og andre organiske produkter fra landbruget. Ved at anvende disse i et biogasanlæg, omsættes de organiske restprodukter til biogas og gødning, og man undgår den CO2 udledning, der vil være hvis denne biomasse omsættes i naturen eller ved afbrænding. Den faste biomasse har et stort gaspotentiale og er med til at gøre processen rentabel.
I nogle tilfælde kan det være nødvendigt at transportere den faste biomasse til vores anlæg med traktor og vogn. Disse transporter vil dog kun udgøre en lille andel af de samlede antal transporter til biogasanlægget.
Når der skal høstes friske biomasser til ensilering på anlægget, så vil en del af denne biomasse skulle høstes og bringes direkte til anlægget. Det kan fx være græs og andre afgrøder, eller restprodukter som fx halm, der kan fragtes direkte. Også her vil det langt overvejende foregå med lastbiler, da de kan fragte større læs og gøre det mere effektivt pga. den højere kørselshastighed. Der vil dog undtagelsesvis være behov for at der kan køres med traktor og vogn til anlægget,
Strenge sikkerhedskrav
Der er knap 200 biogasanlæg af forskellig størrelse placeret rundt omkring i Danmark, og det er Sikkerhedsstyrelsen, som fører tilsyn med gasinstallationerne på alle biogasanlæg.
Alle biogasanlæg skal leve op til et omfattende og detaljeret sikkerhedsregelsæt, som myndighederne har fastlagt i Risikobekendtgørelsen. Sikkerhedsstyrelsen har ansvaret for at føre tilsyn med, at de strenge sikkerhedsregler overholdes på alle biogasanlæg, og Sikkerhedsstyrelsen udfører sin tilsynsopgave ud fra en risikobaseret tilgang, hvor der er skærpet fokus på de anlæg, hvor risikoen er størst. Overholdelse af myndighedernes sikkerhedskrav er naturligvis helt afgørende for, at det overhovedet er muligt at etablere og drive biogasanlæg i Danmark.
I forhold til beredskabet fastlægger Dimensioneringsbekendtgørelsen, at det er den enkelte kommunalbestyrelses ansvar, at det kommunale redningsberedskab er dimensioneret efter forholdene i kommunen. Ifølge Beredskabsstyrelsen skal redningsberedskabet kunne yde en forsvarlig forebyggende, begrænsende og afhjælpende indsats i forbindelse med skader på personer, ejendom og miljøet ved ulykker og katastrofer eller overhængende fare herfor. Princippet er, at kommunerne skal dimensionere redningsberedskabet ud fra en vurdering af de lokale risici og på baggrund heraf fastlægge dimensioneringen.
På selve biogasanlægget findes der ikke gasser under højt tryk. Trykket i tankene er et ganske svagt overtryk på nogle få 100 millibar (i et bildæk er der 2.500 millibar). Det samme gør sig gældende i de rør og gaslagre, som findes i gassystemer på biogasanlægget.
Der er ingen umiddelbar eksplosionsfare ved disse installationer, da biogassen ikke er under højt tryk, og gassen inde i systemet kan ikke brænde uden ilt.
På gasoplaget, hvor biogassen føres hen, når det er renset og opdelt i metan og CO2, vil gasserne blive nedkølet og gjort flydende. Dermed er de under et lavere tryk, end hvis de skulle komprimeres og føres til højtrykstanke eller på gasnettet ved højt tryk.
Markant mindre lugtgener
På store og moderne biogasanlæg som anvender teknik og teknologi ifølge BAT princippet (Bedst Anvendelige Teknik), foregår der lugtrensning af al afkastluft fra anlægget.
Den luft som suges ud af haller hvori der ligger lugtende biomasser, samt haller hvori der foregår af- og pålæsning af flydende husdyrgødning (gylle), bliver ført til et lugtfilter. Her renses luften grundigt og føres derefter til en 50 m høj skorsten hvorfra den ledes ud i det fri.
Samtidig er alle lugtende faste biomasser (fx dybstrøelse) opbevaret indendørs i haller med undertryk og afkast fra alle lugtkilder går derfor gennem lugtfilteret og renses dermed.
Selve gasproduktionen går til et forflydningsanlæg efter den er blevet renset. Her gøres gassen flydende og fyldes på tanke. Derfor bidrages der ikke til lugt fra metangassen.
Som et af de eneste biogasanlæg i landet, indtil videre, vil også produktionen af CO2 på anlægget blive renset og gjort flydende, for derefter at fyldes på tanke. Dette er ret væsentligt ift. lugtbidrag, da CO2 strømmen på langt de fleste anlæg ikke anvendes og derfor sendes urenset ud i det fri.
Visuelt udtryk kan afskærmes
Moderne biogasanlæg er som oftest store anlæg for blandt andet at opnå synergier og økonomisk rentabilitet samt optimere driften. Et stort anlæg behøver dog ikke skæmme landskabet.
Der kan gøres forskellige tiltag for at reducere synligheden i landskabet. Der kan fx plantes træer og buske, laves jordvolde, eller anlægget kan placeres op af eksisterende og tæt skov. Farven på de store tanke kan vælges, så tankene falder i med landskabet eller skoven, og det samme er tilfældet med bygninger. Samtidig kan placeringen af tanke og bygninger søges indarbejdet i anlægget på en måde, så det syner mindst muligt.
Projektbeskrivelse
Der er i sådan et projekt her, tale om store mængder informationer som skal tilgå kommunen for at projektet kan sagsbehandles. Vi er stadig i den første indledende fase i projektet.
Det kan ses ved at klikke her: Se projektbeskrivelse